Er der nogen der har beretning og fotos fra interessante begivenheder? Send endelig videre til redaktionen! Hvad med en beretning fra din bukkejagt?
Denne hjemmeside bliver kun levende, hvis i sender jeres bidrag, så kom bare med det. 😀
Mårhunde
Mårhunde bliver der desværre flere og flere af i vores lokalområde. Der er skudt og fanget flere mårhunde både i Thy og på Mors. Så hold øje derude på jagten, og check evt. dine rævegrave, hvor mårhunde ofte holder til.
Hvis du ser en mårhund, eller har mistanke om at du har en mårhund på dit terræn, så ANMELD DET!
Det kan du gøre på Naturstyrelsens hotline på tlf. 88887500, eller du kan kontakte vores lokale mårhunde reguleringsjæger Henrik Pedersen på tlf. 30563557, mail: henrikpels@gmail.com
Henrik vil også gerne være behjælpelig med at lave en baitplads (foderplads) til mårhunde, og han har tilmed kamera, der kan opsættes i den forbindelse.
Alternativt er du velkommen til at kontakte et medlem fra bestyrelsen, som så vil tage sagen videre.
Vores opfordring her fra Midtthy Jagtforening skal være:
Hold godt øje derude, og glem ikke at melde ind, hvis du ser en mårhund eller tegn på det. For at give reguleringsjægerne de bedste betingelser, er det vigtigt, at de får besked med det samme, og ikke først flere dage efter mårhunden er set.
Projektor
Foreningen ejer en projektor/fremviser med tilhørende højttaler og lærred. Udstyret kan lejes for kr. 400,- pr. døgn. Henvendelse til bestyrelsen.